Mikkel Starup
forfatter,
mystiker
Født 1966 i Jægerspris,
opvokset på Langeland, og i 1984 tilflyttet København.
Min barndom på Langeland var lykkelig. Vores forældre lejede en gammel
trelænget bondegård nær kyst og skov, hvilket gav mig og min storebror Ulf rige muligheder for
at lege i naturen.
Jeg gik ofte i skoven, hvor jeg havde en række overnaturlige legekammarater. En
af dem tog med mig hjem, og hun fulgte mig igennem min barndom.
Jeg vidste hurtigt at jeg ville skrive. Af kuldsejlede ungdomsprojekter kan jeg
huske en slangordbog, et længere værk om moderne klassisk musik, hvilket jeg
brugte en del år på at indsamle materiale til, og en roman der blev
færdigskrevet.
Siden hen fandt min far en kasse med børnetegninger og hvad der viste sig at
være min første bog. Den hed "Forureningsæslet" og blev skrevet da
jeg var seks. Ydermere fandt vi en kort maskinskreven historie om en dreng der
forfølges af en ulv, skrevet da jeg var otte år, og et digt fra samme
periode;
Fuglevrimlen skyder farten
igennem nattens klare
skyer,
imens at solen skinner
klart,
så jeg kan næsten stå
og se.
Skole var aldrig rigtig mig. Jeg gik ud af børnehaven efter en uge,
kom så i skole, men gik ud igen af
I København, hvor jeg i flere omgange boede sammen med Alexander, skrev
jeg videre, og overlevede ved at være på bistand i ret så mange år. Dette
kunne kun lade sig gøre, ved en veludviklet overtalelsesevne, der gjorde at jeg
kunne overbevise de skiftende sagsbehandlere om at vejen var klar. Jeg skulle
være forfatter, og det var blot et spørgsmål om tid, før jeg kunne ernære mig
af det.
Den tid det gav mig, brugte jeg til at skrive, studere musik, verdenshistorie,
skønlitteratur og religion med vægt på mystikken.
Fra 1987 har jeg samlet en række noveller og emnet er stort set det samme;
mystik, underlige begivenheder og søgende mennesker der finder. Desuden gemmer
min computer på utallige små historier af lignende karakter.
I denne periode begyndte jeg også at eksperimenterer med
euforiserende stoffer,
men det var startet allerede da jeg boede hjemme. Jeg lærte mig de fleste
lokale planter at kende, og opdagede at visse af dem, samt visse svampe, i
nogle bøger blev beskrevet som giftige, mens andre vovede sig til at skrive at
de kunne give syndsforstyrelser og lignende.
Det måtte afprøves, men jeg tror aldrig der var noget af det der virkede. Da jeg
i en periode var flyttet sammen med Ulf udenfor
Odense, fandt jeg tilmed en gammel klosterhave med de oprindelige urter. Her
stod blandt andet pigæble og bulmeurt, men heller ikke disse havde nogen
videre effekt på mig.
Først da jeg kom i kontakt med psilocybinsvampe og LSD skete der noget. Mine
oplevelser med disse var fantastiske, og ud over at de forstærkede min
lykkefornemmelse, gav de også mine næste møder, med de væsner jeg havde leget
med som barn.
Flere af dem underviste mig, hvilket jeg optog
på båndoptager og nedskrev. Her kom historier og epistemologi, hvilket førte
mig i en mere seriøs retning af mine okkulte studier. Jeg havde
førstehåndsberetninger, eller nærkontakt af fjerde grad. Fra den periode og
frem til i dag, havde jeg også en række visionære drømme som jeg nedskrev, og
som jeg har brugt i forfatterskabet.
Tilbage i København fik jeg job som musikanmelder på et uchecket blad,
der kaldte sig ”Tjeck”. Det gav mig dog en masse gratis cd'er som jeg kunne
sælge og leve lidt af. Jeg blev også ansat på bladet ”Musikeren” og skrev et
par artikler og interviews. Endelig fik jeg en artikel om Titanic og menneskets
drift mod dybet i Information.
Alt dette var dog blot for at overleve, og for at få føling med sproget. Fra
midten af 90'erne og nogle år frem, har jeg også en række noveller af
mystisk karakter.
Ved siden af arbejdede jeg som bartender på
Bananrepublikken. Det var en ret vild tid, med excesser i alle retninger. Jeg
blev dog hurtigt træt af dette liv og sagde op.
Omkring 1996 begyndte jeg så på hvad der skulle vise sig at være
min første bog.
Jeg ville skrive en roman om en mand der grundet et slag i hovedet
hallucinerede og oplevede et København der blev overrendt af personlige væsner.
Som research til denne bog fandt jeg pludselig, at jeg havde samlet så meget
materiale, at der var til en hel bog.
Samtidig interesserede dette materialet mig jo en del. Jeg havde som tidligere
skrevet flere oplevelser både igennem LSD og uden dette stofs hjælp, hvor jeg
kommunikerede med forskellige væsner, og med min specielle tilgang til dem, var
det nærliggende at forsøge også at få denne bog udgivet.
Allerede det andet forlag var interesseret, og efter grundig gennemarbejdelse
af bogens design, som jeg selv stod for, kunne "VÆSNER"
udkomme 2001. Jeg var stolt som en pave!
Bogen blev anmeldt i næsten alle aviser, og, hvilket glædede mig, både rosende
og nedrakkende. Jeg var forfatter, men ikke en alle kunne lide. Det er sundt,
fordi det fortæller om et personligt og tilmed svært forfatterskab.
Fra jeg begyndte at skrive, har mit ideal altid været at skrive for en mindre
skare begavede læsere, der interesserede sig for det samme emne. Dette syntes
der at være lagt en kim til.
Nu kunne jeg så skriver min roman, "ARKLEOS" og efter at
have været igennem en fire-fem forlag antog et mindre, Mellemgaard, den.
Det skulle vise sig at være en bog for de få. Ikke at den er snæver i den
forstand, men ingen anmeldte den, på nær den fyr der skulle skrive den grønne
seddel til bibliotekerne. Han syntes at den var så spændende, at han
læste den i en køre. Derudover havde jeg fået en entusiastisk læser i
redaktøren på undergrundsbladet "Franks hermetiske garage". Han
kaldte den et mesterværk, men da han også havde været ret vild med "VÆSNER", udsendte han inden da et nummer hvor der både var
en artikel af mig om bogen "Exorcisten" og de tre film, og et
interview med mig.
Derudover
blev den indlæst som lydbog af dansk blindeinstitut, der meget venligt ringede
og spurgte om udtalen af specielle ord.
Det blev også til en pornografisk novelle i tre dele på SMils
hjemmeside, den danske forening for udøvere af SM-sex, men de seneste år
er gået med forberedelsen af mit hidtid mest omsiggribende projekt, en bog om
og benævnt "KULTER
OG MYSTERIEINDVIELSE". Den er blevet på omkring 800
sider, og har tilført den faglitterære genre lidt nytænkning. Navne og
hovedemner er skrevet med fed, for at give overblik, og så har jeg sat små
historier rundtom i kapitlerne, for at forklare problematikken fra en anden
vinkel. Den er derfor både faglitterær og skønlitterær.
Endelig er jeg i skrivende stund ved at udvikle en følgeton, under
arbejdstitlen "PONTIFEX" (brobygger),
hvor en mand bliver indviet i en kult og herefter konfronteres med underlige
drømme, rejser til underverdenen og "indbrud" foretaget af væsner i hans
hverdag. Dette vil jeg forsøge at udgive som mp3 og cd-rom, så man kan høre dem
som lydbøger.
Mine oplevelser, der startede som dreng, forsvandt kortvarigt i
min ungdom.
Piger, fester og introspektion, satte det hele on hold, så da jeg studerede
disse ting igen, erindrede jeg mine egne erfaringer. Det gjorde, at jeg et sted
allerede fra midten af mine teenage-år begyndte at eksperimentere med det
okkulte. Det være sig ekskursioner ud i skoven om natten, forsøg med
inkantationer og personlige ritualer, ved siden af grundige studier i de
få bøger der gjorde sig i dette.
I de sidste tre lejligheder jeg havde, enten
alene eller med kærester, indrettede jeg et adyton til formålet, og opnåede her
indsigtsfulde og skæbnessvangre erfaringer.
Jeg forsøgte også i flere omgange at samle folk, der beskæftigede sig med det
samme, men fandt altid, at den slags til syvende og sidst er en personlig sag.
Jeg har dog stiftet nogle interessante bekendtskaber på denne måde.
I fremtiden ligger flere projekter og venter. En roman er færdig i
mit hoved og skal bare skrives ned, jeg skal skrive en historie til en
dukkefører og min hjemmeside er under
rekonstruktion, så den bliver til et levende forum. Jeg har skrevet historien
til en (tiltrængt!) velfortalt pornofilm, har udfærdiget konceptet til en række
fotografier, hvor mennesker integreres med fabeldyr og så ligger der en del
kronikker og noveller og venter på deres færdiggørelse.
Alt i alt må det siges at være et produktivt forfatterskab, og så midt i det
hele forelskede jeg mig i Tibina,
en begavet, charmerende og smuk dyrehandlerinde, flyttede sammen med hende og
hendes datter Xenia i
Dragør, giftede mig med hende i vores dejlige have og fik en dejlig søn, Gabriel, med hende.
Ved siden af Gabriels opvækst,
arbejdet med at give Xenia
et meningsfyldt liv igennem udviklingen af hendes rudimentære
sprog, byggede vi børneværelser i den ende af huset, rev en væg ned og byggede
større køkken i den anden ende. Samtidig holder vi en pænt stor have med
blomster, krydderurter og grøntsager, og dyrker eksotiske planter i et gammelt
drivhus på
Herudover har der gudhjælpemig også været tid til en ferie i de svenske skove,
en tur til Sydfrankrigs riviera, ture i svømmehalen, cykelture rundt i Dragør
med børnene, utallige bålaftenen, en navngivningsfest og hyggelige ture til
Langeland hvor familie stadig bor.
Vores hus er blevet til en anden zoologisk have med kaniner, høns, akvariefisk,
havedamsfisk, kat og hund, og det står altid åbent for gæster, møder i min
"kult", fødselsdagsfester og især Tibinas far der hjælper med ombygningerne.
Sådan er mit liv og sådan er min kærlighed. Jeg føler mig opfyldt
og lykkelig, og især inspireret af min genius, der har fuldt mig igennem
livet, og til hvilken jeg skrev "ARKLEOS".
Jeg giver dig min tro
og modtager din vej, din vej er min tro.
Andre links :
Mikkels egen hjemmeside : www.mikkelstarup.dk
International forfatterbiografi : www.bibliografi.dk/default.asp